Historien bag

1995

Mads Kjær ved nisseløb 1989

1995 blev Mads Kjær dræbt under tragiske omstændigheder ved reparation af sin rallybil.
Mads var en motorsportsentusiast af de helt store, for ham var motorsporten et og alt.

Dette erkendte Mads´s forældre også, da de efter hans død overdrog Lemvig og Omegns Motor Sport et 5-cifret pengebeløb til et arrangement til minde om Mads.

 

 


 

1996

I 1996 besluttede klubben, at der skulle laves et årligt manøvreprøvearrangement og købte vandrepokaler/præmier for 4.000 kr. til et begrænset løb. Men al begyndelse er svær, kun 4 hold kom til start. Generel vinder blev Morten Olsen og Flemming Nielsen, Lemvig i Opel Kadett GSi.

1997

Løbsledelsen havde dog ikke mistet modet, og der var stadigvæk penge i fonden, så i 1997 blev mindeløbet søgt som et åbent løb på 8 super prøver. Dette gav resultat med en fordobling af deltagerantallet. Generel vinder blev Hans Harpøth/Ivan Stræde, Ringkøbing i en Toyota Corolla.

1998

I 1998 arbejdede samme løbsledelse videre med konceptet, at mindeløbet skulle være rigtig sjovt at køre, lavt startgebyr, hurtig afvikling og store præmier. En ny deltagerrekord på 28 biler blev dog årsag til en lille pause, før de 6 prøver skulle køres igen. Vinder af de store vandrepokaler blev et nyt motorsportstalent, nemlig Martin Johansen/Jens Ole Mølby, Vejen i Ford Escort.

1999

99-udgaven blev ændret til 8 forskellige prøver, hvoraf de 5 bedste blev kørt 2 gange. En ny tradition blev indført, gratis actionbilleder af alle hold på prøve 1, tilsendt dagen efter løbet sammen med resultatlisten. Løbet blev afviklet i silende regn, så det var et held, at løbsledelsen netop dette år havde valgt at servere gratis varm mad ved mål for de 40 officials, der havde hjulpet. Ny deltagerrekord med 41 hold. Generel vinder Svend Jochumsen/Jan Lunddorf, Holstebro i Toyota Starlet.

2000

I år 2000 blev løbet arrangeret på næsten samme måde. TV Midt/Vest havde dog valgt at lave et længere indslag i sporten 2. påskedag. Endvidere havde løbsledelsen arrangeret, at en journalist fra De Bergske Blade deltog i løbet sammen med en af de lokale talenter. At netop de blev bedst af de 42 hold, gjorde ikke efterfølgende omtale mindre. Generel vinder Flemming Nielsen/Henrik Skov, Lemvig i Citroén Visa.

2001

Efter 5 arrangementer var pengebeløbet, som det hele var startet med, efterhånden opbrugt. Klubben besluttede dog at køre videre med mindeløbet, eftersom det var blevet mere end almindelig kendt, og med over 40 hold til start i en klub, som har Vesterhavet som nabo, må siges at være ikke så ringe endda. 2001-udgaven tilføjede sporten et nyt ord, nemlig parallelstart. Prøve 1 / 2 og 9 / 10 startede “side by side”, og deltagerne kunne således prøve optræk ca. 150 meter med 4 forskellige konkurrenter. Dette gav anledning til mange sjove episoder og debat imellem epikvagerne. 41 hold husker garanteret dette indslag. Generel vinder Flemming Olesen/Bo Pedersen, Randers i Opel Ascona.

2002

Løbsledelsen i 2002 fornemmede en enorm interesse for løbet og valgte at ændre løbs-konceptet til 9 forskellige prøver, hvoraf kun 2 blev kørt igen for at kunne afvikle med endnu flere deltagere. Et nyt indslag dette år var, at deltagerne kunne købe et videobånd til lavpris på 2½ time fra løbet
optaget af Race Media med 4 forskellige kamerahold. 52 solgte bånd fortæller, at det blev en succes. Deltagermæssigt blev toppen nået med 60 hold, 4 hold blev afvist p.g.a. MAX begrænsning på 60. Generel vinder Michael Kirkeby/Søren Damgaard, Ringkøbing i en Opel Manta i200.

2003

2003-udgaven blev krydret med 2 helt nye superprøver hos den lokale NCC, en på grus og en på asfalt. Race Media forevigede igen de 59 hold på DVD eller VHS. Løbets fotograf, Lars Olesen, formåede foruden de almindelige billeder at tage 104 skud med digitalkamera, og disse billeder blev lagt ud på nettet. I pausen blev der kørt om 1000 kr. i pengepræmie til de 3 bedste i playstationsdyst. Generel vinder blev igen Michael Kirkeby/Søren Damgaard, Ringkøbing.

2004

2004, 64 hold kom der til start, og for første gang med deltagelse af et sjælandsk hold, Klaus Seidler og mads Møller fra Næstved. Og tilsmilet af godt forårsvejr, kunne løbet afvikles helt efter tidsplanen. Resultatmæsigt var der mange der havde budt Ringkøbingholdet, Michael Kirkeby og Søren Damgaard, konkurence, men de fejede alt modstand til side og vandt en suveræn sejr for 3. år i træk, i år med 23 sekunder til nærmeste modstander.

2005

Det store jubilæums år, for 10´ende gang skulle der afholdes Mads Kjær´s Mindeløb, for at krydre det hele lidt var Race Media også inviteret, og en dobbelt DVD fra dagen var blevet inkluderet i startgebyret, og med 9 forskellige prøver p? skiftende underlag, skulle der også være rig mulighed
for lidt action, generel vinder igennem de sidste 3 år Michael Kirkeby og Søren Damgaard, Ringkøbing, måtte aflevere pokalen til Henrik Iversen og Svend Erik Hedevang, Ikast, som vandt generelt, med et forspring på 24 sekunder til Ringkøbing holdet, så en ny mester kunne bestige tronen, og der var lagt i kakkelovnen til 2006, hvor en generobring nok vil blive forsøgt.

2006

69 hold til start !!. Der var lagt op til op til motorsport i høj klasse da generel vinder i 02, 03, og 04 Michael Kirkeby og Søren Damgaard, Ringkøbing, ville have titlen tilbage fra sidste års vinder Henrik Iversen og Svend Erik Hedevang, Ikast. Og kamp det blev der, der blev kørt utroligt tæt maksimalt 4 sekunder skilte rivalerne, på de ekelte prøver, og ved mål var der kun 10 sekunder der adskilte dem, til Henrik Iversen og Svend Erik Hedevang fordel, så de kunne erklæres for vinderer for andet år i træk, men mon ikke en tilsvarende tæt kamp vil kunne opleves i 2007.

2007

blev året hvor navnepladerne på vandrepokalerne blev fyldt ud, dette fik deltagerne til at lave en indsamling ved præmieoverrækkelsen, 1610,50 kr. blev det til, og pengene skulle bruges til nye vandrepokaler. Men hvor de gamle pokaler skulle hen, lykkedes det ikke at få det afgjort, Ikast holdet Henrik Iversen og Svend Erik Hedevang, vandt for 3. år i træk med bare 3 sekunder til Ringkøbing holdet Michael Kirkeby og Lars Alverjung, dermed har begge hold nu vundet pokalen 3 gange, men de kom ikke sovende til det, for til at puste dem i nakken var Michael Buchvaldt og Ronni Lund fra Motor Sport Sønderjylland, som sluttede på en generel 3. plads med 7 sekunder til Ringkøbing holdet, hvilket var med til at give spænding til det sidste, og det kan ikke andet end lægge op til et forrygende race i 2008.

2008

Mads Kjær´s Mindeløb 2008 vil blive husket, allerede søndag begyndte spekulationerne for løbsledelsen der var faldet sne i Lemvig, men da det så ud til at klare op, og der var aftaler i hus med sneplov, blev det besluttet at forsætte forberedelserne, og tage en ny vurdering tidligt mandag morgen, og da alt åndede fred og ro mandag morgen, blev det annonceret på hjemmesiden at løbet blev kørt, 10 minutter senere væltede sneen ned!! 70 tilmeldte hold 8 afbud, det giver 62 startende hold, hvilket var imponerende, mindeløbs deltagerer er ikke sådan at skræmme, men på grund af vejret var det nødvendigt at korte af prøverne, og 2 af de 8 prøver måtte ændres helt. Ude på prøverne blev der kørt forsigtigt, og det var nødvendigt, det gav godt nok lidt kø på prøverne efter pausen, men der var ingen sure miner at se blandt deltagerne, og en anden side effekt var at der kun var 4 hold der udgik under løbet, så det var et overraskende stort felt der nåede til mål. Fokus var fra en start rettet mod holdene Henrik Iversen, Svend Erik Hedevang fra Ikast, og Michael Kirkeby, Lars Alverjung, fra Ringkøbing, som ved pausen havde så travlt med at sammenligne indbyrdes resultater at de slet ikke bemærkede at de var blevet overhalet indenom af Michael Buchvaldt og Lise Buchvaldt, Kolding, som her førte med 9 sekunder til Ikast holdet som igen havde 12 sekunder til Team Kirkeby. Men det blev der så også lavet om på efter pausen hvor Buchvaldt sætter sit forspring til ved NCC prøven, og efterfølgende udgår på Heta prøven, alt imens at Ikast folkene udbygger afstanden til Kirkeby, og vinder generelt med et forspring på 17 sekunder til Kirkeby, hvilket betød at Henrik Iversen og Svend Erik Hedevang drog hjem med både de nye vandrepokaler, samt de gamle som de fik til evigt eje.

2009

I 2009 kunne der mønstres 66 tilmeldte hold, og i modsætning til sidste år viste vejret sig fra sin pæne side 2. påskedag, dette pæne påskevejr smittede nok lidt af på kørerne, i hvert fald får forårs kådhed en del af skylden for at kun 45 hold gennemførte, de fleste udgik med maskinskader. Kampen i toppen var som sædvanlig at finde i mellem Henrik Iversen / Rene Jørgensen, fra Ikast og Michael Kirkeby / Lars Alverjung, fra Ringkøbing, men da Ringkøbing holdet allerede på prøve 1 havde problemer med at finde rundt, tabte de her 10 sek. i forhold til Ikast holdet, som derefter bare udbyggede forspringet stille og roligt, og da Michael Buchvaldt / Lise Buchvaldt, fra Kolding udgik på prøve 8, Dantruck, kunne Henrik Iversen / Rene Jørgensen køre en sikker sejr i hus med 1 minut til nr. 2 Ringkøbingholdet, på en 3. plads generelt kom Michael Petersen / Kalle Damgaard, også fra Ringkøbing.

2010

69 hold fandt det ulejligheden værd at køre til Lemvig 2. påskedag, for at deltage i Mads Kjær’s Mindeløb, 5 Sjællandske hold var klar til at tage kampen op mod de gæve jyder. Løbet blev afviklet i vanlig standard med 9 forskellige superprøver, og lidt foran tidsplanen. Resultatmæssig blev det også som det plejer, med Henrik Iversen  / Rene Jørgensen som generel vinder, at vinde Mads Kjær’s Mindeløb 6 gange i træk kan ikke bero alene på held, men også skyldes “lidt” dygtighed. Deres værste rival Kirkeby / Alverjung forlod allerede løbet på prøve 2, da deres Opel Manta løb tør for asfalt, løbslederen mener det skyldes “for høj hastighed”. 2. pladsen gik i år til Michael og Lise Buchwaldt i Opel Ascona, efter flere års nærved og næsten, lykkedes det endelig at komme igennem med en god placering. Nr. 3, 9 sekunder efter blev Lars Hofmann / Marianne Bonde i Peugeot 306 GTI, der med stabil kørsel kommer nærmere Opel-holdene år efter år.

2011

66 tilmeldte hold til den 16. udgave af Mads Kjær’s Mindeløb. Flot forårs vejr og 2 helt nye prøver, 1 på grus og 1 på asfalt faldt i deltagernes smag. Sidste års vinder Henrik Iversen kom til start med en Toyota Supra og et brækket ben, denne sammensætning rakte “kun” til en 4. plads generelt. Ny på toppen blev Michael Kirkeby / Lars Alverjung i Opel Manta, der efter 6 års kamp endelig fik tilbageerobret 1. pladsen. Toer blev evige stabile Lars Hofmann / Marianne Bonde i Peugeot 306 GTI deres hidtil bedste placering kun 7 sekunder efter vinderen. 3. pladsen gik til det debuterende hold i Mads Kjær’s Mindeløb nemlig Benny Mogensen  / Tonny Kristensen i Opel Kadett. Til præmieoverrækkelsen var også 2 lokale hold nemlig Steffen Christensen / Brian Slot i Citroen Saxo og Søren Lorentsen  / Morten Olsen i Peugeot 205 GTI, der i deres debut løb blev henholdsvis 3 og 5 i klasse 1, hvor der var 20 hold til start.

2012

Godt 50 hold var klar til den hel store motorsportsdyst i Lemvig 2. påskedag. En ny prøve i Rom Grusgrav var også klar til årets Mindeløb. Jan “Overarm” Sørensen åbnede ballet som forkører i Opel Manta 400, med en regndans, 25 mm vand var der kommet natten op til løbet – ærgerligt !! Resultatmæssigt var der kamp til stregen, især blandt de 3 Opel-hold, Buchvaldt, Iversen og Kirkeby skiftede førertrøjen flere gange før pausen. På prøve 6 fik Kirkeby/Alverjung en stop and go straf på 1½ min., da en ledning faldt af den ellers gennemtestede Manta. Det skubbede dem ned på en 5. plads. 4. pladsen generelt fik Hans og Peter Wester på imponerende vis tilraget sig i en lille 205 Rallye med klassede dæk. Chr. Nyby/Mathias Badstue fik deres hidtil bedste resultat i Mads Kjærs Mindeløb, med en 3. plads i en standard Opel Kadett GSi – FLOT !  På løbets næstsidste prøve måtte Iversen/Hedevang kaste håndklædet i grusgraven, da gearkassen på deres Astra GSi brød sammen. Helt ubemærket havde 2 x Buchvaldt kørt et fuldstændig fejlfrit løb i deres Opel Ascona, så de vandt for første gang Mads Kjærs Mindeløb generelt foran Lars Hoffmann og Marianne Bonde i 306’eren.

Buchvaldt

2013

2 nye prøver, fremragende påskevejr, 80 topmotiverede officials, 52 forventningsfulde hold, og sekundduel var nøgleordene til årets version af Mads Kjær’s Mindeløb. Løbsleder Flemming Nielsen havde en let dag på kontoret, da arrangementet forløb fuldstændig problemfrit hele dagen. Problemfrit blev det ikke for sidste års vinder, Michael og Lise Buchvaldt, da de allerede på prøve 1 satte et ½ minut til p.g.a. indsprøjtningsproblemer. Kirkeby Motorsport havde også en dårlig dag (resultatmæssigt), da de udgik på SS 5 med vreden trækaksel på et tidspunkt, hvor de førte klart generelt. Per og Jack Christiansen, Peugeot 206 RC, overtog herefter føringen foran Henrik Iversen/Svend Erik Hedevang i Honda S2000 og med Harald Søndergaard/Sabine Rosenlund i Subaru Impreza på 3. pladsen. Ved mål var kortene dog blevet blandet igen, og Harald og Sabine vandt generelt Mads Kjær’s Mindeløb for første gang :-). 1 sekund efter klokkede Per og Jack ind på 2. pladsen. Henrik Iversen og Svend Erik Hedevang fik samme tid, men måtte “nøjes” med 3. pladsen, da de var langsomst af de 2 på prøve 1. PY-HA – det var spændende.

IMG_9275

 2014

19. version af Mads Kjærs Mindeløb lignede på mange punkter 2013-udgaven, dog var der nogle ændringer på Kongeprøven i NCC grusgraven, for at gøre den endnu bedre. Yderligere var der den lille grusprøve blevet skiftet ud med en ren asfaltprøve, “2 omgange rundt om Land og Fritid i Rom, og så en lang afløb i retning af Paris” faldt i deltagernes smag.
Resultatmæssigt lagde Buchvaldt hårdt ud, Kirkeby Motorsport trak sig hurtig ud af dysten om etteren med en fejlbane på prøve 2. Iversen/Hedevang halsede lidt bagefter hele dagen i deres Honda 2000. Men Men på den sidste prøve (Kongeprøven) klokkede Buchvaldt ind med en fejlbane, kort efter udgik Kirkeby 100 m før mål med elektriske problemer, herefter var Henrik Iversen/Svend Erik Hedevang, hvor de så ofte før har været, på en sikker 1. plads. Helt ubemærket havde Rene Andersen/Kåre Nielsen i deres Astra 2.0 GSi haft et tilsyneladende helt fejlfrit løb, med top 5 tider hele dagen, undtagen på den sidste prøve, hvor de napper en kegle, kun 12 sekunder efter var de. 3. pladsen generelt blev ramt af Thors hammer. Thor, Kim og Starletten var blot yderligere 5 sekunder efter – fremragende kørt !
LOMS havde hele 10 hold til start i årets Mindeløb, eneste hold, der formåede at få metal med hjem, var Søren Lorentsen/Morten Olsen, der vandt kl. 2 suverænt og blev nr. 10. generelt. Øvrige klassevindere blev:
Kl. 1 Kasper Kristensen/Tinus Bengt Petersen  –  BMW 323 Ti
Kl. 3 Kasper Hansen/Joakim Ørskov – Peugeot 106 Rallye
Kl. 4 Hans Wester/Peter Wester – Peugeot 205
Kl. 6 Per Christiansen/Jack Christiansen – Peugeot 206 RC
Glæd jer drenge og piger til den 6. april 2015, da afvikles Mads Kjærs Mindeløb 20 års jubilæums udgave:

Det bliver ikke sjov – Det bliver rigtig sjov

 

IMG_9947

 

2015

Et uforglemmeligt jubilæumsløb

Alle var glade – 135 deltagere, 80 officials, 6 mand fra Race Media, fotograf Lars Olesen, lodsejere, løbsledelsen og alle solcelleejere – kun vindmølleejere hang lidt med skuffen denne fantastiske 2. påskedag i Lemvig.
Løbet blev afviklet i vanlig standard med 9 forskellige prøver – dog med 2 helt nye i det østlige opland. Resultatmæssigt var oddsene lavest på henholdsvis Kirkeby, Iversen og Christiansen, hvilket også holdt stik denne dag. Kirkeby lagde hurtigst ud, men efter prøve 3 var Iversen i front, derefter så han sig ikke tilbage. Om det skyldes stiv nakke eller stor lyst til at vinde Mads Kjærs Mindeløb skal være usagt.

TOP 3 generelt og klasse 7: 1. Henrik Iversen/Svend Erik Hedevang, Honda S 2000, 25.24. Nr. 2 Michael Kirkeby/Lars Alverjung, Opel Manta 200i, 25.39. Nr. 3 Per Christiansen/Sanne Hansen, Peugeot 206, 26.04.

For første gang var der deltagelse i kl. 0, hvor 3 biler deltog. Hurtigst var Thorben Nielsen/ Mette Felthaus Renault Twingo – de blev 19 generelt af 52 fuldførte.
I klasse 1 var Jan & Hans Henrik Schmidt ikke vågne fra starten og klokkede ind med fejlbane på prøve 1. I stedet blev Michael Kudahl & Nick Jensen hurtigst blandt de 13 hold. Jan og Hans Henrik fik dog 500 kr. for 4. pladsen.
Lokale Søren Lorentsen og Herluf Bjerg Peugeot 205 rally fik 1. pladsen serveret på et sølvfad, da Jacob Nielsen/ Michael Ernsten Peugeot 106 GTI ramte en løsgående kantsten og udgik på superstagen.
Klaus og sønnen Joas Seidler fra Næstved kom, så og sejrede suverænt i en nyindkøbt Ford Ka. Klaus havde egentlig meldt fra til årets mindeløb, da rallybilen ikke blev klar. Men Joas ville det anderledes og fik overbevist den gamle om at deltage i kl. 3. SÅDAN!
Brødrene Rene Jensen (eks-lemviger) og Brian Jensen i Peugeot 106 GTI havde en drabelig dyst mod bedste venner Flemming Nielsen og Henning Christensen fra LOMS i Citroën Visa i klasse 4. Rene kørte til kanten (kommunens lagerhus har nu samme farve som Renes fælge!) og vandt håneretten med 9 sek. ”Hold kæft, det bliver et langt år”, citat af Flemming Nielsen.
I klasse 5 var der comeback til Arne Lillelund og Erik Christensen i Toyota Starlet. Konstellationen fik en flot 3. plads i tiden 27.07 – kun overgået af 2 Corolla’er. 1. Simon Andersen & Marcel Nielsen, 26.57 og 2. Ronnie Jensen & Vagn Aage Jensen, 27.04.
Skribenten mistænker dog Lillelund for bevidst at gå efter 3. pladsen, da den udløste 500 kr. i trøstepræmie…
Løbsleder Klaus Urup og Mikkel Gad kørte som første bil på prøverne for at besigtige, at alt var, som det skulle være. Dette rakte til en 2. plads i kl. 6 efter Kristian Lambæk og Jesper Poulsen VOM i Peugeot 306s 16.
Ved mål på Lemtorpskolen gik alle rundt som om, de havde modtaget elitesmileyer – om det skyldes LOMS’ caterings hjemmelavede bøfsandwicher eller jubilæumsløbets kvalitet, vides ikke (måske begge dele).
Præmieoverrækkelsen var dog 4 min. forsinket – Det må vi gøre bedre til næste år!!!!

Tak fordi I var med til at gøre det til en uforglemmelig dag!